Om os

Fakta om uddannelsesvejen til vækst

Målgruppe

Målgruppen er ufaglærte i beskæftigelse (beskæftigede) og ledige borgere (ledige).

Formål

Formålet med Uddannelsesvejen til Vækst er at opkvalificere både beskæftigede og ledige ufaglærte borgere til faglært status. Flere faglærte skal understøtte den regionale målsætning om at fastholde den vækst, der forventes at ske, herunder vækst i forhold til de kommende års store anlægsopgaver. Der satses branchemæssigt bredt – dog med et stort fokus på bygge- og anlægssektoren.

Mål

Målet er at de ufaglærte borgere opnår kendskab til de muligheder, der er, ved at tage en ordinær erhvervsuddannelse og gå fra ufaglært til faglært status. Borgeren kan også gå mod en faglært status gennem et AMU-forløb, hvilket kan være som certificering eller lign., hvis det indgår i borgerens uddannelsesplan. På sigt skal der flere voksne over 25 år ind i erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesvejen Til Vækst

Vi er finansieret af EU Socialfonden og støttet af Vækstforum Sjælland. Samlet finansiering er på 34, 3 mio. kr. 

Afklaring

Uddannelsesvejen til Vækst giver borgeren mulighed for at blive afklaret gennem afklaringsforløb, som er tilrettelagt særligt for beskæftigede eller gennem et generelt tilbud om afklaring i den enkelte kommune. Tilbuddene kan ses her. 

Ved alle afklaringsforløb dokumenterer borgeren sin kunnen med det formål, at det fører til en RealKompetenceVurdering (RKV), hvor borgerens forskellige kompetencer og erfaring vurderes.

Det tilstræbes at følgende materiale samles ved brug af et værktøj, fx ”Min kompetencemappe”, som bruges på mange forløb. Eksempler på dokumenter i mappen er: 

  • Afgangsbevis fra grundskolen (Folkeskolens 9. og/eller 10. klasse)
  • Eksamensbeviser fra uddannelser
  • Andre former for uddannelsesbeviser
  • Jobbeskrivelser
  • Referencer fra arbejdsgiver/tidligere arbejdsgiver for ansættelse, herunder dokumentation for perioden for ansættelse.
  • Øvrige beviser

Efter endt afklaringsforløb har deltageren kendskab til ovenstående og et bedre overblik over, hvad han/hun kan uddanne sig videre som.

Hvis vedkommende ønsker det, har ”Uddannelsesvejen til Vækst” mulighed for at finansiere en RKV.

Arbejdskraft nu

Kontakt

Adresse:
Uddannelsesvejen til Vækst
Bredahlsgade 1B
4200 Slagelse

Telefon:
+45 28 88 51 73

E-mail:
jpvi@zbc.dk

Numre

CVR:
10 52 18 15

EAN:
5798000553682

Følg os

Copyright © 2018 - Uddannelsesvejen til Vækst - Alle rettigheder forbeholdes - Privatlivspolitik